ÆLDRE SAMLING
ARoS Aarhus Kunstmuseums samling af malerier og skulpturer fra det 18. og 19. århundrede er den største uden for København.
Særlig samlingen af dansk guldalderkunst er en af de fineste i Danmark. Samlingen, der blev grundlagt midt i 1800-tallet samtidig med det ældste museum, søges fortsat udbygget, således at den til stadighed træder i relief blandt museets øvrige samlinger.
DANSK KUNST INDTIL 1900
Den danske kunsthistorie begynder med oprettelsen af Det kongelige danske Kunstakademi i 1754. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke er kunst i Danmark fra før den tid. I danske kunstsamlinger, slotte og kirke er der kunst, der har deres oprindelse helt tilbage i 1300-tallet, men før Akademiets oprettelse er det stort set kun udenlandske kunstnere, der er i stand til at udføre de kunstneriske bestillinger, der kommer fra kongemagten og kirken. Det er grunden til, at en egentlig dansk kunst udført af danske kunstnere først slår igennem i slutningen af 1700-tallet.
At blive en velfunderet maler og billedhugger krævede imidlertid, at kunstneren ud over årene på Kunstakademiet i København videreuddannede sig i udlandet, især i Italien og Frankrig. Målet var at få kendskab til den klassiske kunst og hele det klassiske univers og dets litterære skat. En af de allertidligste elever på Kunstakademiet, nyclassicisten N.A. Abildgaard, tilbragte i 1770’erne fem år i Rom. Studierne dannede basis for hans klassisk litterære maleri. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen havde hele sine karriere i Rom. Gennem alle de næsten 40 år, Thorvaldsen opholdt sig her, var han et naturligt midtpunkt for den store skare af danske guldalderkunstnere, der også søgte mod Italien.
Med guldalderkunstnere som C.W. Eckersberg, Martinus Rørbye, Christen Købke, J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard skifter kunsten fokus. Hidtil har kunsten først og fremmest skullet tjene til konsolidering af kongemagt og kirke, derfor var kunstens motiver udelukkende af historisk, mytologisk eller religiøs karakter. I starten af 1800-tallet manifesterer det nye borgerskab i København sig stadigt stærkere, og kunsten får nye herrer. Mens Jens Juel maler portrætter af adelen, maler svigersønnen Eckersberg portrætter af borgerskabet. Og de store historiske temaer bliver skubbet i baggrunden af relativt små genremalerier fra Danmark og Italien og malerier af det danske landskab, der passer bedre til borgerskabets harmoniske livssyn. Tidens store interesse for naturfilosofi påvirker indirekte guldalderens kunst i retning af et mere realistisk udtryk.
Parallelt med enevældens afslutning og etableringen af nationalstaten mod midten af århundredet manifesterer kravet om en mere national kunst sig med stadig større styrke. Guldalderens eksotiske skildringer fra Italien glider ud til fordel for nationalromantikkens folkelivsscenerier, hvis motiver hentes i danske bonde- og fiskermiljøer. Det særligt danske bliver sat i centrum i kunsten med det sigte at bakke op om fædrelandet og de nationalliberales kamp for indførelsen af Danmarks første grundlov. Men af mangel på inspiration fra udlandet bliver dansk kunst og kulturliv i denne periode gradvist mere og mere provinsiel.
Nationalromantikkens isolation af dansk kunst bliver først brudt, da internationalt orienterede kunstnere som P.S. Krøyer i 1870’erne atter rejser ud i Europa og i Frankrig bliver vidne til naturalismens gennembrud. De nationalliberale maleres opdragende og anekdotiske billeder bliver nu udfordret af et nyt og anderledes kunstsyn, der motivisk fjerner sig fra det gamle bondesamfund og flytter fokus til byen og det moderne liv. Samtidig bliver malernes eksperimenter med det maleriske udtryk og friluftsmaleriets impressionistiske fastfrysning af øjeblikket i skildringen af omverdenen revolutionerende for kunsten.
Mens hele det 19. århundredes kunst på forskellig vis har forholdt sig til det sete, det sansede, til naturen og den omgivende verden, bliver interessen i slutningen af århundredet med kunstnere som Vilhelm Hammershøi og J.F. Willumsen rettet mod mennesket selv og dets indre liv. Hermed er de første skridt taget i udviklingen af det moderne maleri, som får sit markante udtryk i første del af det 20. århundrede.
