Undervisningsmateriale
MICHAEL KVIUM JAYWALKING EYES
ARoS Aarhus Kunstmuseum 28.01. – 17.04. 2006
Printvenlig version
Indholdsfortegnelse:
1. Introduktion til udstillingen
2. Introduktion til materialet
3. Om Michael Kvium generelt
4. Introduktion til udstillingens 8 rum
BLIND WALL
JAYWALKING EYES
JOYCEFUL MADNESS
SILENT EYE
DEAD END
DOUBLE PAIN
BASIC RHYTHM
THE WAKE
5. Kvium i Junior
1. INTRODUKTION TIL UDSTILLINGEN
MICHAEL KVIUM JAYWALKING EYES er den hidtil største udstilling med værker af den danske billedkunstner Michael Kvium. Udstillingen folder sig ud på mere end 1500 m2, med 110 malerier fra 1984 til i dag, og to filmproduktioner, som Kvium har skabt i samarbejde med Performancegruppen Værst.
Udstillingens titel Jaywalking Eyes refererer til et citat af den irske forfatter James Joyce, hvis forfatterskab ofte har inspireret Kvium. Direkte oversat til dansk betyder en jaywalker en fumlegænger. På nutidsengelsk er betegnelsen for en jaywalker mere præcist en person, som går over for rødt eller ser på livet ud fra et skævt perspektiv. Og netop, i konfrontationen med Kviums kunst, udkrystalliseres jaywalkerens skæve syn på livet samt opgøret med den blindhed, der indtræffer, hvis vi går igennem livet med skyklapper.
I modsætning til en klassisk retrospektiv og lineær præsentation er værkerne arrangeret som et kalejdoskopisk tilbageblik, hvor nye og tidlige værker er sat sammen. Med titlerne BLIND WALL, JAYWALKING EYES, JOYCEFUL MADNESS, SILENT EYE, DEAD END, DOUBLE PAIN, BASIC RHYTHM og THE WAKE fremhæves de motivverdener og emner, som Kvium gennem tiden har været optaget af. Overordnet åbner udstillingen op for et skingrende, fatalt og humoristisk univers, hvor beskueren stilles ansigt til ansigt med de mere tåbelige og grusomme aspekter af menneskelivet.
2. INTRODUKTION TIL MATERIALET
Michael Kviums kunst åbner op for flere fortællinger. Værkerne kendetegnes ved et yderst paradoksalt og tvetydigt udtryk, men samtidig er flere af de visuelle elementer genkendelige. Det er derfor spændende at beskæftige sig med Kviums kunst, da den umuliggør en passiv tilgang. Vi tvinges til at tænke og forholde os til de groteske og absurde scener, der fremlægges. Hvad enten stemningen er præget af en underliggende melankoli, et rablende og komisk scenario, menneskelig isolation eller gruopvækkende og angstfremkaldende motiver, medfører Kviums værker en mærkbar reaktion i beskueren. I en dialog omkring Kviums kunst er det derfor ret interessant at diskutere de reaktioner, som opstår foran værkerne. For faktisk fortæller billederne mere om os selv end om kunsten. Værkerne er ikke skabt for at provokere beskueren, men skal i stedet opfattes som skildringer af menneskets handlinger og færden i livet, som Kvium selv føler sig provokeret af. Hvis vi føler os provokeret, er det altså ikke billedet i sig selv, der afføder provokationen, men i stedet de tanker, vi genererer i mødet med billedet. I denne forbindelse handler Kviums kunst om alt det, vi kender, men alligevel undgår at konfrontere direkte. Når vi gyser, er det fordi hjernen bevidst prøver at tilsløre vores eksistentielle vrangsider. Gennem emner som fx vold, seksualitet, grådighed, dovenskab, egoisme og angst for det, vi ikke kender, står Kviums værker overordnet frem som visuelle udfordringer, der kræver, at man reflekterer over de fortællinger, der berettes, og samtidig tør se på billederne som spejle holdt op foran os selv.
I undervisningssammenhæng er det interessant at gå ind i diskussioner, der netop omhandler menneskets skyggesider og vanskelighederne ved at erkende disse. Kviums kunst handler nemlig ikke om det frastødende og ekstreme som noget fjerntliggende, men faktisk som noget skræmmende nært, der lurer i os alle. Et arbejde med Kviums mangfoldige og atypiske billedverden vil derfor gøre enhver undervisningssammenhæng livlig. I det følgende undervisningsmateriale vil de tilhørende problematikker blive uddybet, og der gives forslag til arbejdsopgaver og spørgsmål, som er relevante i formidlingen af Kviums kunst.
Undervisningsmaterialet retter sig mod lærere i folkeskolen, gymnasiet og HF. I de tilhørende arbejdsspørgsmål har vi indlagt en grad af undervisningsdifferentiering, således at spørgsmålene differentierer i sværhedsgrad. Det er hermed op til læreren at vurdere, hvilke problemstillinger og spørgsmål, der er mest hensigtsmæssige for den enkelte klasse. Undervisningsmaterialet indeholder en præsentation af de otte rum, som udgør udstillingen, og vil således belyse flere centrale perspektiver, der kendetegner Kviums kunst. For at vurdere hvilke værker, der bedst egner sig til det gældende klasseniveau, er det en god idé, hvis læreren gør sig bekendt med udstillingens værker inden klassens museumsbesøg.
MICHAEL KVIUM JAYWALKING EYES kan med fordel anvendes i fagene dansk, billedkunst og historie, samt i tværfaglige forløb eller temauger.
3. GENERELT OM MICHAEL KVIUM
Michael Kvium er født i 1955 og opvokset i Horsens. I 1979 startede han på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Han dimitterede i 1985, hvorefter han har høstet stor anerkendelse indenfor den danske kunstscene. På akademiet beskæftigede Kvium sig primært med maleriet, men selvom maleriet også i dag er hans foretrukne medie, har han herudover arbejdet med skulptur, tegning, grafik, installationskunst, performance og film. I årene før sin uddannelse på akademiet var han ansat som tegner på Horsens Folkeblad, og på mange måder overførte Kvium tegningens formsprog til sit maleri. I Kviums tidligste værker fra slutningen af 1980’erne er det tydeligt, at han tager afstand fra den nonfigurative og konceptuelle modernisme, som særligt i løbet af 1960’erne og 1970’erne dominerede tidens kunstneriske udvikling. Tegningens skarpe konturer og minutiøse kendetegn går igen i malerierne. Kvium var herudover særligt interesseret i biker-miljøet som en samfundsgruppe, der repræsenterede hippie-kulturens modsætning, og den hyperrealistiske kunst. Han placerede sig herved i opposition til den bevidste og, især i hans øjne, frelste og selvhøjtidelige konformisme, som 70’erne fremmanede. Særligt ved at vende sig mod det figurative udtryk, og ved at male en fortælling ind i billedet, gjorde han op med modernismens forkærlighed for det rene kunstværk uden et figurativt indhold og en klar fortælling, værker der m.a.o. skulle fremstå som objekter i sig selv uden en synlig referent og fortæller. Kvium ønskede at fortælle, men ikke at fremlægge faste domme og værdier gennem kunsten. I en bevidst afstandstagen fra pædagogikkens og psykologiens mange forklaringsmodeller - videnskaber der havde stor betydning for 1970’ernes socialrealistiske kunst - tog han i stedet afsæt i emner, der blotlagde de dunkle og tabubelagte sider af mennesket. Intentionen om at afsløre det “undertrykte” kendetegner også Kviums senere værker. I løbet af 1990’erne fjernede Kvium fokus fra det yderst perverterede og grusomme til motiver, som i højere grad betonede den menneskelige dårskab og absurditet i en seriøs, men også lattervækkende fremstilling. Hans allerseneste produktion afviger en del fra den øvrige. Her træder naturen frem som det primære og kun små besynderlige menneskeskikkelser – opkomlinge som Kvium kalder dem - titter frem bag birkeskovens tynde træstammer, i et tyst og pastelfarvet dystopia.
4. INTRODUKTION TIL UDSTILLINGENS OTTE RUM
BLIND WALL
Når man først træder ind i den store særudstillingssal, hvor alle Kviums malerier er udstillet, møder man en række legemsstore figurmalerier, der hænger i et tæt forløb. Det samlede persongalleri kan tolkes som spejlinger af forskellige stemninger og følelser, mennesket kan rumme. Nogle af figurerne er iklædt lange stykker tøj, som de virker utilpasse i, en figur har en dyrefod og en anden har bind for øjnene. Figurerne står på en scene og er sat i rampelyset. De udstilles og udstiller sig selv. Den sidste figur i rækken holder to skilte, hvorpå der står: BE HAPPY og STAY BLIND og det er netop forestillinger om det at være uviden (blind) og lykkelig, der problematiseres. Malerierne er placeret over for en stor gul væg med et mønster af sorte blindetegn, tre fingeraftryk, der indikerer blindheden som tema. Der er her tale om blindhed i overført betydning, forstået som et ønske om ikke at se de mindre prisværdige sider af menneskelivet. Ved at give figurerne forskellige ansigtsudtryk, underlige lemmer og pudsige beklædninger, formår Kvium at skildre menneskets i al dets menneskelighed. Han viser, at mennesket på én gang er både sårbart, grisk, dyrisk, umoralsk, angstfuld, ensomt og afstumpet. Gennem symboler som ægget, dødningemasken og hånddukken kommenterer han samtidig livets universelle vilkår: fødsel, død og det, at vi er underlagt sociale betingelser. I denne sammenhæng skal Kviums værker ikke opfattes som moraliserende nedslag, men derimod som konstateringer af eksistensens vrangsider, som vi sjældent løfter sløret for og stiller os ansigt til ansigt med.
ARBEJDSSPØRGSMÅL
• Se på personerne. Hvem tror I de forestiller/hvad synes I de ligner?
• Beskriv hvad personerne har på?
• Hvorfor tror I de har valgt at se sådan ud, og er det noget de selv har valgt? •
Hvordan tror I selv det må føles, hvis man havde bind for øjnene, forbindinger om lemmerne osv.?
• De sorte fingeraftryk på den gule væg er blindetegn. Hvilke elementer i malerierne handler om det at være blind?
• Kan man være blind, selvom man ikke kan se og hvordan? Diskutér dette.
• Diskutér de sidste statements BE HAPPY, STAY BLIND. Hvordan er blindhed og lykke forbundet?
• Kan I genkende jer selv i figurerne?
• Nævn situationer, hvor I selv synes i opfører jer mærkeligt, ser tåbelige ud eller bare gøre meningsløse ting?
• Diskutér hvorfor Kvium gerne vil fremhæve vores vrangsider, altså de sider af vores identitet, som vi ikke er så glade for at andre skal høre om eller se?
EFTERFØLGENDE ARBEJDSOPGAVER
Forinden eller efter besøget, kan det, evt. ud fra emnet identitet, være oplagt at lave en samlet brainstorm på tavlen over alle de følelser og sider af vores natur, som vi ikke kan lide at blive konfronteret med. Diskutér evt. hvorfor mange har det svært ved at erkende de menneskelige vrangsider.
JAYWALKING EYES
I dette rum hænger en samling af Kviums malerier, som han har malet på forskellige tidspunkter i sin karriere. De tidligste er fra 1984, og her ses hans tydelige overgang fra tegning til maleri, da disse står frem som de mest detaljerede og hyperrealistiske af hans værker. Titlen på rummet er den samme som udstillingens overordnede titel og refererer til det at være en jaywalker/fumlegænger. Herved sætter Kvium spørgsmålstegn ved ordet og synet som de sanser, vi orienterer os ud fra på livets vej. Igen optræder blindheden som et afgørende tema, for hos Kvium viser det sig, at hverken synet eller ordet er garant for indsigt. Dette understreges markant i de to sidestillede værker fra: Man kan hvad man vil og Man gør hvad man kan. Disse titler er floskler, som nærmest er blevet mottoer for det moderne menneske. Men hvad sker der egentlig, hvis man tager disse efterhånden sproglige banaliteter på ordet og driver dem til deres ekstreme udtryk? Hvis man kan hvad man vil, jamen, så kan man vel spise en baby! I Man gør hvad man kan, sætter Kvium ordet på spidsen. Det eneste, mennesket kan, er at brække sig! Han understreger, at menneskets ord kun er ideer, knyttet til intellektet og ikke mindst til fantasien. Ordets tætte relation til det rene volapyk illustrerer Kvium i sin skildring af ordet som en vulgær bræksøjle. Herved ønsker Kvium at rive sløret af vores øjne og give os JAYWALKING EYES.
ARBEJDSSPØRGSMÅL
• Se på malemåden i de billeder, der hænger i rummet. Hvordan adskiller værkerne Delt Maleri (1984) og Den relative frihed (1984) sig fra værket U.T. (1994)?
• Hvordan er figurerne forskellige?
• Hvad foregår der i værket U.T.?
• Hvem er figuren, og er det den samme på alle billederne? Er figuren en mand/kvinde eller begge dele og hvorfor tror I Kvium har valgt at male figuren som både en mand og en kvinde? Hvorfor har figuren en kæmpe hjerne? Er han/hun klog?
• På den modsatte væg hænger værket Abstract Me. Hvad laver figurerne i dette, tre-delte billede?
• I værkerne Man kan hvad man vil eller Man gør hvad man kan tager Kvium disse ordsprog meget bogstaveligt. Han sætter spørgsmålstegn ved ordet og dets gyldighed. Diskutér om vi faktisk altid kan gøre, som vi vil, eller kan.
EFTERFØLGENDE ARBEJDSOPGAVER
En praktisk opgave kunne i denne sammenhæng bestå i at male et selvportræt eller et portræt af menneskets hele væsen, fuld af alle dets aspekter, både de mørke og lyse. Diskutér i denne sammenhæng hvorfor det kan være vigtigt også at arbejde med de mørke sider som kontrast til det gode i mennesker for at forstå, at det vi siger og gør, faktisk er med til at skabe den realitet, vi færdes i.
JOYCEFUL MADNESS
I rummet JOYCEFUL MADNESS er galskaben og det kaotiske på spil. Billederne er hængt op på væggen som en virus, der spreder sig ud i rummet. Med ordet Joyceful refererer Kvium til forfatternavnet James Joyce, men understreger også, at vanviddet kan ses som noget komisk og lystigt. Med et glimt i øjet formår Kvium herved at portrættere vanviddet som noget alment menneskeligt og konstatere vigtigheden af at gøre sig bevidst om “det gale” og andre af de aspekter, der knytter sig til menneskets vrangsider, for at få større indsigt i den menneskelige natur. JOYCEFUL MADNESS markerer også et genreskift i Kviums maleriske udvikling, hvor han i slutningen af 1990’erne begyndte at sammensætte sine billeder. Herunder kan nævnes værkerne Kreativitetsteori, Cuba Libre, Blot en følelse og Keep Dreaming.
Værket Stay Blind Painting, som er placeret i rummets ene hjørne, henviser også til Kviums film The Wake, da parret og de tre børn skal forestille filmens hovedpersoner: H.C. Earwicher, hans kone og deres trillinger. Filmen The Wake gør både op med den logiske og lineære fortælling og samtidig behandler den emner som incest og galskab. Filmens karaktertræk er overført til rummet JOYCEFUL MADNESS og rummet kan således opfattes som de eftervirkninger, Kviums arbejde med filmmediet, har affødt. Gulvtæppet og panelerne er med til at skabe fornemmelsen af et hjem, og gulvtæppet har Kvium skabt i samarbejde med Egetæpper, hvor Marilyn Monroe, som var 1960’ernes stor sexsymbol, er afbildet med jordkloden under sit skød, som en tankevækkende kommentar til relationen mellem sex og globalisering.
ARBEJDSSPØRGSMÅL
• Diskutér titlen JOYCEFUL MADNESS. Har måden som billederne er hængt op på nogen forbindelse til galskab eller glæde?
• Hvilke tanker får I, når I står i dette rum? Hvilken stemning er de mange farver med til at fremkalde? Bliver stemningen anderledes, når I ser nærmere på billederne?
• Se på det store røde billede, der hedder Outline Painting? Hvad laver figuren?
• Hvad mener Kvium med, at vi skal fortsætte med at lyve, når han I et af sine billeder skriver Keep Lying?
• Se på værket Black Out. Hvad foregår der?
• Diskutér hvorfor han tilsyneladende har malet os helt sorte. Er vi nogen gange sorte i hovederne? Fx når vi ikke tænker eller drømmer.
• Se på gulvtæppet. Find figuren i et af malerierne. Diskutér hvilken forbindelse der er mellem kvinden og jordkloden. Hvis klassen kender til USA-Cuba problematikken, kunne man også diskutere denne i forhold til maleriet Cuba Libre.
• Hvad gør det ved oplevelsen af rummet, at der er lagt gulvtæppe på? Og hvorfor tror I, man har valgt at gøre dette?
EFTERFØLGENDE ARBEJDSOPGAVER
Som et fællesprojekt i klassen kan man lave en billedcollage, der svarer til rummet JOYCEFUL MADNESS, hvor alle elevernes værker sættes sammen. Her er det tilladt at male alt det grimme, sjove og fjollede, man vil.
SILENT EYE
I rummet SILENT EYE omgives beskueren af ni store malerier, som hører til Kviums seneste produktion, og netop her synes stilheden at skabe en uvirkelig og pseudo-idyllisk stemning. Igen har vanviddet sneget sig ind. Kviums brug af sarte pastelfarver og næsten mennesketomme motiver gør, at vi mærkes af en kraftig stilhed. Billederne skildrer naturen, og på mange måder virker det som om, at vi selv, som en del af maleriinstallationen, er placeret i samme stykke natur, som de små opkomlinge, der vader rundt i birkeskovens sumpe. Pastelfarverne og de store, næsten ensfarvede flader tiltrækker os gennem en næsten transcendental skønhed, men under denne tiltrækning lurer et truende element, der skaber fornemmelsen af, at man samtidig står placeret overfor apokalypsen, i et næsten eksistensforladt mareridt, hvor kun et par krager og nogle besynderlige væsener er ladt tilbage.
Malerierne skaber en stemning af angst. Denne stemning fremkaldes især ved, at figurerne gengælder vores blik: De betragter os med angstfulde og dømmende blikke, men virker samtidig nysgerrige. Vender man denne beskrivelse mod sig selv, er det på mange måder den samme beskrivelse, som rammer en selv. Vi frastødes og distancerer os fra den verden, figurerne lever i, men alligevel er vi nysgerrige, fordi vi alligevel genkender noget i værkerne. Det vi mest frygter, er nemlig den virkelighed, som Kvium åbner vores øjne for. Kvium skaber således en spejling af os selv og kommenterer herved menneskets eviggyldige tendens til at dømme, kategorisere og ekskludere andre mennesker på grund af angst for det fremmede og anderledes. Værket Double Brown og Joker’s Wet Eye, 2005, rummer begge et flertydigt formelt aspekt, idet Kvium ved dem begge har malet et felt, hvor der kun er én farve. Således problematiseres modernismens forkærlighed for den indholdsløse, rene form overfor det figurative maleris fortælletrang.
ARBEJDSSPØRGSMÅL
• Beskriv hvad I føler, når I træder ind i dette rum, som hedder SILENT EYE?
• Hvordan adskiller malerierne sig fra de malerier, I lige har set inde i det andet rum?
• Beskriv malerierne. Hvilke farver rummer de, og hvad forestiller de?
• Hvem tror I, de små skikkelser er? Hvad tror I de tænker?
• Hvor er vi henne?
• Se på værket Double Brown. Hvad har figuren på hovedet, og hvad er det for en sump den står i? Hvad betyder dette for billedet?
• Diskutér hvorfor I tror, at Kvium har malet en lort på hovedet af manden?
• Diskutér menneskets forhold til naturen og hvorfor Kvium i disse malerier har valgt at skildre sine figurerer i naturen?
• Diskutér hvad det er for en type natur?
• Hvorfor tror I rummet hedder Silent Eye?
EFTERFØLGENDE ARBEJDSOPGAVER
Diskutér eventuelt hvad der er menneskets natur og hvad der er kultur. Hvad er mennesket bag den kulturelle facade?
DEAD END
Går man videre fra SILENT EYE og ind til det grå rum DEAD END, møder man Kviums såkaldte arvtagerbilleder: Hans mørke og dystre skildringer af monstrøse figurer, der mest af alt minder om personer fra en dybtliggende og forfalden underverden. Værkerne er inspireret af barokkens allegorier, hvor forskellige symboler refererer til et allegorisk indhold. De eksisterende symboler er dog Kviums helt egne og kan tolkes på mange måder. I Naturkreds danner samlingen af gule citroner en cirkel som symbol på livets gang. Deres basale surhed refererer også til det absurde – et tema Kvium gennemløbende bearbejder i sin kunst. Figuren i midten er omgivet af citronerne. Med et ansigtsudtryk, som ser tomt og mismodigt ud, og med sin deforme, abelignende krop, henviser den på én gang til menneskets dyriske og sårbare sider. Mennesket er bundet på hænder og fødder, og med kraniet på figurens hoved peger billedet i sin helhed på livets forgængelighed, som en påmindelse om døden – et såkaldt memento mori, som det kaldes på latin. Naturkreds er forbundet til Kulturkreds, hvor små dæmoniske babyer nu kravler rundt i en cirkel med citronerne på hovedet. Her er livet opstået, men i et lige så gruopvækkende scenario. Menneskets afkom er dømt til livets formålsløse Sisyfos-vandring. Når naturen bliver til kultur opstår begreber som udnyttelse og opretholdelsen af en tilstand, som i sidste ende måske er unaturlige. Dette ses bl.a. ved, at figuren er dømt til at balancere et æg eller en tung kanonkugle i al evighed – øjensynligt til ingen verdens nytte.
Samlet set træder værkerne i DEAD END frem som en skrækindjagende fremtidsvision: I Guds Krigslist dominerer det henfaldne over det frugtbare. I Erobringsbillede overskygger vanviddet og det mørke landskab det fredfyldte og lyse landskab. Her har Kvium malet et landskabsmaleri ind som en kommentar til den svenske kunstner C.F. Hill, der blev sindssyg efter han havde malet det pågældende landskabsmaleri. I rummets sidste værk Handlingen forvandles vin til vand. Kvium bytter hermed om på kristendommens fortælling, hvor Jesus modsat forvandler vand til vin. Herved sætter Kvium spørgsmålstegn ved det, vi forbinder med renhed og renselse. Han problematiserer det antikke begreb katharsis, der henviser til ideen om, at tragedie medfører renselse (jf. Aristoteles). Det er på sin vis også Kviums ærinde at belyse det dunkle for at give os bedre indsigt i eller oplyse os om livets komplekse udformning.
ARBEJDSSPØRGSMÅL
• Se på de to værker Naturkreds og Kulturkreds og beskriv dem.
• Hvis værkerne til sammen danner et forløb, hvilket kommer da først og hvilket følger efter?
• Find elementer i billedet, som handler om emnerne liv og død?
• Diskutér hvad citronerne, kraniet og cirklen, som citronerne og babyerne danner, kan betyde?
• Hvad laver figurerne?
• Hvordan tror I, de har det?
• Er der forskel på, hvordan figurerne i de to værker har det?
• Se på Handlingen. Hvad sker der? Har I hørt om andre historier, der også handler om vin og vand?
• Hvor befinder figuren sig, og hvorfor har den ikke noget spejlbillede?
EFTERFØLGENDE ARBEJDSOPGAVER
Tag udgangspunkt i værket Erobringsbillede. Undersøg andre landskabsbilleder og diskutér de måder, som naturen kan illustreres og beskrives på. Tegn evt. forskellige udgaver af naturen, sådan som I selv ser den, eller bestemt ikke ønsker at se den.
DOUBLE PAIN
I DOUBLE PAIN hænger et værk med samme titel. Her ses to mennesker, begge med gazebind bundet om hovedet, og malet, som om de var vokset sammen. Sidestillet med de tre værker As Domestic as Milk and Oil I-III peger værkerne på menneskets sociale betingelser og især socialitetens generelle forbindelse til udveksling og ombytning. Værkerne skal derfor opfattes som visuelle metaforer for den sociale samhørighed, der hos Kvium sættes på spidsen. Kviums symbiose mellem mor og barn ligger fjernt fra en romantisk forestilling om de ubrydelige bånd mellem forældre og deres børn. Hos Kvium er dukken skildret som en livløs hånddukke, der, som substitut for det meningsløse, bliver gjort til genstand for den voksnes lykke. Titlen As Domestic as Milk and Oil refererer herudover til trygheden og det hjemlige som tema. Ved at male grisaille, dvs. kun med farverne sort og hvid, fremlægger Kvium et konfliktskabende billede på de betingelser, som også er til stede i verden, og som går ham på. Han skildrer sider af virkeligheden, som man kun ser, hvis man undlader at tænke sort og hvidt (jf. Oil og Milk).
Hundeelskeren og En køkkenscene rummer de mest afskyelige scener, man kan tænke sig: dyresex og barnemord. Det interessante er dog, at det ikke er Kviums personlige fantasi, motiverne er udsprunget fra. De refererer til virkelige historie fra det virkelige liv. Der udgives magasiner med dyresex, og dagligt i aviserne kan man læse om de mest chokerende mord. Handlingerne foregår altså udenfor billedrammen, i vores egen virkelighed, bag privatlivets gardiner. Således betvivles menneskets frelsthed.
ARBEJDSSPØRGSMÅL
• Hvordan er billederne As Domestic as Milk and Oil malet? Hvilke farver har han brugt?
• Hvordan vil I beskrive stemningen i disse malerier?
• Beskriv moderen og barnets relation.
• Diskutér hvorfor de to mennesker i Double Pain er sat sammen, og hvorfor de har gazebind på hovedet.
EFTERFØLGENDE ARBEJDSOPGAVER
En praktisk arbejdsopgave: Lad eleverne lave deres egne grisaille malerier. Denne opgave kunne tage afsæt i to malerier, der henholdsvis, og stadig kun med farverne sort og hvid, tog udgangspunkt i en positiv og en negativ situation.
BASIC RHYTHM
Titlen BASIC RHYTHM refererer til kroppens indre og taktfaste pulsslag. I serien på 27 malerier med samme titel undersøger Kvium kroppens Basic Rhythm, men gennem et mere abstrakt formsprog end det, vi normalt forbinder Kviums malerier med. Ved første øjekast minder maleriernes abstraktioner om dybhavets organismer eller gevækster fra en fjern og fremmed planet. Ved nærmere studier fornemmer man, at motiverne står menneskekroppen meget mere nær, da de organiske og bløde motivformer vækker mindelser om kroppens indre organer. De kan således tolkes som en visualisering af den energi og de mekanismer, som helt bogstaveligt finder sted inde under huden. Dette betyder, at man i mødet med værkerne gribes af et menneskeligt nærvær.
Udover den gigantiske billedinstallation, som værkerne Basic Rhythm udgør, hænger der tre andre værker, hvor nogle underlige kød-lignende figurer er gengivet. Figurerne heri minder om hårløse dyr, men de er også smukke som abstrakte former: Herved tiltrækker og frastøder de på én gang. I Titelløst billede (1990) er figurerne bundet sammen på lange rækker. Selvom de fremtræder uhyggelige på den sorte baggrund, er de reelt set paralyseret for nogen form for handling, idet de er låst fast af hinanden, og de udgør derfor ingen reel trussel.
ARBEJDSSPØRGSMÅL
• Hvad minder formerne i malerierne jer om?
• Hvad har malerierne til fælles?
• Hvilken stemning giver maleriernes baggrundsfarve?
• Hvilke følelser vækker figurernes farver i jer?
• Diskutér hvad Basic Rhythm betyder?
• Hvad kan I finde i motiverne, som passer til titlen Basic Rhythm?
• I malerierne gentages figurerne flere gange, ligesom nogle af figurerne optræder på flere malerier, blot i nye former. Men kan I også genkende noget i malerierne, som I har set i udstillingens andre malerier? (Eks. Gule og hvide ”strømper”, bandager, ringformer o.l.)
• Hvad får gentagelserne jer til at tænke på?
• I flere af malerierne antydes, at figurerne fortsætter uden for billedfeltet. Hvad betyder det for motivet?
EFTERFØLGENDE ARBEJDSOPGAVER
Nogle af figurerne i Basic Rhythm har ikke en slagskygge. Derfor er det som om, at figurerne flyder eller svæver i billedrummet. Eksperimentér med selv at tegne figurer både med og uden slagskygge, og oplev hvilken forskel en slagskygge gør i forhold til, hvordan vi oplever rummet omkring figurerne.
THE WAKE
I museets Vestgalleri på niveau 5 vises to af Kviums film, som han har produceret i samarbejde med Performancegruppen Værst. I et ønske om at skabe anderledes performancekunst og film blev gruppen stiftet i 1985. Foruden Michael Kvium, består Performancegruppen Værst af Christian Lemmerz, Sonny Tronborg og Ingunn Jørstad. Filmen The Wake (2000) er et storstilet multimedieprojekt, hvis grundelement er en otte timer lang stumfilm. Den er baseret på den irske forfatter James Joyce's bog Finnegans Wake fra 1939, der revolutionerede den logiske og lineære fortælling.
Samme brud med det lineære forløb er på spil i The Wake: Som en sand feberdrøm føres beskueren ind i en række konstruerede drømmebilleder, som på én gang fremtræder traumatiske og ironiske. Herved omdannes bogens fragmenterede drøm, eller snarere mareridt, til billeder. Filmens varighed er som natten otte timer lang og formår herved, i et virkelighedsnært format, at skildre de billeder, vi ser i vores drømme.
Udover The Wake vises filmen Grød (1986), som kan beskrives som en grum og grotesk situationsrapport fra en almindelig dansk families hverdag. Farmand kommer træt hjem fra arbejde, mutter laver mad, og den lille pige laver lektier. Når de ubeskrivelige ti minutter er gået, er der kun faderen tilbage, som uden at reagere på det som er hændt sætter sig hen foran flimmerkassen med en bajer og sin oppustelige Lolita-dukke. Performancegruppen Værst skaber således et opgør med den socialrealistiske genre og fører virkeligheden frem i et grotesk, men også humoristisk perspektiv. Som i Kviums malerier udgør absurditeten også i hans film det centrale omdrejningspunkt.
ARBEJDSSPØRGSMÅL
• Se filmen The Wake og diskutér, hvordan filmen adskiller sig fra en almindelig film, hvor der er et klart handlingsforløb.
• Filmen skal forestille en drøm. Hvilke elementer gør, at filmen minder om de billeder, vi ser i drømme?
• Hvad tror I filmen The Wake handler om?
• Beskriv stemningen.
• Se filmen Grød, som faktisk hænger sammen med maleriet En Køkkenscene. Kvium læste engang en avisartikel om en mor, der slog sit barn ihjel, og derfor refererer begge værker til en virkelig hændelse. Hvordan virker filmen på jer, nu hvor I ved dette?
• Diskutér hvordan det satiriske og humoristiske aspekt er med til at nedtone den gruopvækkende virkelighed, som faktisk skildres.
EFTERFØLGENDE ARBEJDSOPGAVER
Skriv jeres drømme ned, og tegn eller mal et billede over det i har drømt. Diskutér hvilken forbindelse drømme har til virkeligheden.
OM KVIUM I JUNIOR
I Juniorgalleriet er der opstillet 6 små scener, som hver især forholder sig til de forskellige rum, der er skabt omkring Mikael Kviums kunstværker i særudstillingen. Scenerne er skabt til, at børn og unge, der besøger museet, kan agere som Kviums figurer, og herved sætte sig i figurernes sted gennem performance som en kunstudfoldelse, hvor kroppen er udgangspunktet. Der vil være forskellige rekvisitter og tøj, som børnene kan iklæde sig til sin optræden.
ARoS JUNIOR stiller i denne sammenhæng spørgsmål som: Hvordan er det at være en Kvium-figur?, Hvordan har figurerne det? Hvad føler de? Intentionen er hermed at få børnene til at føle eller selv opleve, hvordan det er at stå i de situationer, som Kviums figurer er i.
I Juniorværkstedets åbningstider er det herudover muligt for børnene at få taget et digitalfoto af den situation eller tilstand, de ønsker at fremføre som Kvium-figur. I Juniorværkstedet vil arbejdet kredse om det skulpturelle. Her er der således mulighed for at omsætte oplevelser omkring Kviums univers til små skulpturer. Disse vil forholde sig til de menneskefigurer Kvium maler, og til de følelser og situationer, som børnene selv har levet sig ind i på de små scener i Juniorgalleriet.
ÅBNINGSTIDER FOR JUNIORGALLERIET:
Juniorgalleriet følger museets åbningstider og er gratis for børn og unge op til 16 år.
ÅBNINGSTIDER I JUNIORVÆRKSTEDET:
onsdag: 14.00-17.00
torsdag: 14.00-17.00
fredag: 14.00-17.00
lørdag: lukket
søndag: 11.00-16.00
mandag-tirsdag: lukket
Pris:
Deltagelse i værkstedets faciliteter koster 20,- kr. pr. barn. Billetten kan købes i informationen.
Særlige tilbud til institutioner og skoleklasser kan ses her: http://www.aros.dk/boern_og_unge
